Pension som selvstændig
Ingen arbejdsgiver betaler ind for dig — til gengæld har du friere valg og flere skattemuligheder
Udgangspunktet er anderledes
For en lønmodtager sker pensionsopsparingen af sig selv. Overenskomsten eller ansættelseskontrakten sender typisk 12-17 % af lønnen til et pensionsselskab hver måned, og med det følger ofte forsikringer ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfald. Som selvstændig findes den mekanik ikke. Der er ingen, der trækker beløbet, ingen der vælger selskab, og ingen der automatisk forsikrer dig, hvis du ikke længere kan arbejde.
Det er den vigtigste grund til, at selvstændige som gruppe har lavere pensionsopsparing end lønmodtagere med tilsvarende indkomst. Mange lever i årevis med den tanke, at virksomheden er pensionen — at den kan sælges, når tiden kommer. Nogle gange holder det. Men et enkeltmandsfirma, hvor værdien er personens eget navn og kunderelationer, kan ofte ikke sælges for noget nær det, ejeren havde regnet med. Derfor er en separat, likvid pensionsopsparing en risikospredning, ikke en luksus.
Til gengæld har du friheder, en lønmodtager ikke har: du bestemmer selv selskab, risikoprofil og omkostningsniveau, du kan tilpasse indbetalingen efter årets resultat, og du har adgang til nogle særligt gunstige skatteregler, når virksomheden en dag ophører eller sælges.
Lønmodtager vs. selvstændig
| Forhold | Lønmodtager | Selvstændig |
|---|---|---|
| Arbejdsgiverindbetaling | 12–17 % af lønnen trækkes automatisk | Ingen automatik — du skal selv sætte det op |
| Valg af selskab | Bestemt af overenskomst eller firmaaftale | Frit valg mellem alle udbydere |
| Forsikringer | Tab af erhvervsevne og gruppeliv følger ofte med | Skal tilkøbes og prissættes individuelt |
| ATP | Betales automatisk af arbejdsgiver og dig | Frivilligt — du skal selv tilmelde dig |
| Indkomstens stabilitet | Fast månedsløn, faste indbetalinger | Svinger — kræver fleksible indbetalinger |
Hvilke ordninger kan du vælge?
Du har i praksis de samme produkttyper til rådighed som lønmodtagere — du skal blot selv sammensætte dem:
- Livrente. Udbetales livsvarigt og har ikke samme lave fradragsloft som ratepension. Netop derfor er livrenten hovedordningen for de fleste selvstændige med god indtjening: den kan rumme store indbetalinger med fuldt fradrag i et enkelt år, hvilket passer til svingende overskud.
- Ratepension. Udbetales over 10-30 år. Fradraget for private indbetalinger er begrænset til ca. 65.500 kr. i 2026, hvilket for mange selvstændige er hurtigt opbrugt. Fungerer godt som supplement, der giver ekstra luft i de første pensionsår.
- Aldersopsparing. Ingen fradrag, men skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepensionens pensionstillæg. Velegnet hvis du forventer en beskeden samlet pension, hvor modregningen ellers vil æde gevinsten.
- Frivillig ATP. Selvstændige kan tilmelde sig ATP Livslang Pension frivilligt. Beløbene er små, men det er en billig, livsvarig og garanteret ydelse oven i folkepensionen.
- Fri opsparing og investering. Aktier, investeringsforeninger eller aktiesparekonto er ikke pension og giver ikke fradrag, men er fuldt likvide. De bør supplere — ikke erstatte — en pensionsordning, netop fordi likviditet også er en fristelse.
Skattefradrag og de særlige selvstændigregler
Som selvstændig med personligt ejet virksomhed indbetaler du af din egen indkomst og fratrækker beløbet i din personlige indkomst. Indbetaling til livrente giver som hovedregel fuldt fradrag, mens ratepension og ophørende livrente er omfattet af det årlige loft. Indbetaler du et større engangsbeløb til livrente, kan fradraget efter reglerne skulle fordeles over en årrække, hvis beløbet er stort i forhold til din indkomst.
Driver du virksomhed i selskabsform (ApS eller A/S), er du formelt lønmodtager i dit eget selskab. Så kan selskabet oprette en almindelig arbejdsgiverordning og indbetale af din løn før skat. Det er administrativt enklere, giver adgang til firmapensionsvilkår med lavere omkostninger, og forsikringerne kan ofte tegnes på bedre betingelser end en helt privat ordning.
Den regel, flest selvstændige overser, er 30 %-reglen. Har du personligt ejet virksomhed, kan du indbetale op til 30 % af virksomhedens overskud (før renter) til en pensionsordning med fuldt fradrag samme år, uden at være bundet af ratepensionsloftet. Kombineret med reglerne om indbetaling af fortjeneste ved ophør eller salg af virksomhed giver det en mulighed for at omdanne en stor, hårdt beskattet engangsindtægt til en livsvarig pension. Det er samtidig et område, hvor en revisor er værd at betale for: beløbsgrænser, tidsfrister og krav til ejertid ændres, og en fejl koster typisk mere end rådgivningen.
Glem ikke forsikringerne
For mange selvstændige er den største økonomiske risiko slet ikke pensionsalderen, men at erhvervsevnen forsvinder ved sygdom eller ulykke længe før. En lønmodtager har typisk en dækning på 60-80 % af lønnen indbygget i arbejdsmarkedspensionen. Som selvstændig står du alene med de offentlige ydelser, medmindre du selv har tegnet:
- Tab af erhvervsevne — løbende udbetaling, hvis du varigt ikke kan arbejde. Ofte den vigtigste dækning af alle.
- Kritisk sygdom — et skattefrit engangsbeløb ved bestemte diagnoser.
- Livsforsikring — økonomisk sikring af ægtefælle og børn, særligt relevant hvis virksomheden har gæld.
- Sygedagpengeforsikring for selvstændige — dækker de første uger, hvor du ellers selv står med hele tabet.
En praktisk fremgangsmåde
- Opgør hvad du allerede har. Log ind på PensionsInfo og se, hvad tidligere ansættelser har efterladt. Mange selvstændige har ordninger fra et lønmodtagerliv, de har glemt.
- Sæt et fast månedligt beløb — også et lille. Et fast træk på fx 3.000 kr. om måneden slår ofte en ambitiøs plan om at "indbetale meget til december", fordi den faste ordning faktisk bliver gennemført.
- Læg en variabel top oven på. Når regnskabet er gjort op, kan du bruge 30 %-reglen til at indbetale ekstra i de gode år og skrue helt ned i de dårlige. Det er selvstændiges største fordel — brug den bevidst.
- Tjek ÅOP før du vælger selskab. Forskellen mellem 0,6 % og 1,5 % i årlige omkostninger svarer typisk til flere hundrede tusinde kroner over et arbejdsliv. Bed altid om omkostninger i både kroner og procent.
- Genbesøg planen hvert år. Sammenhold indbetaling og forventet pension med dit reelle behov — fx via hvor meget du bør spare op.
Vil du se, hvad din nuværende opsparing og indbetaling ender med at give om måneden, kan du indtaste tallene i pensionsberegneren. Beregningen sker udelukkende i din egen browser.
Generel information — ikke individuel rådgivning
Indholdet her er generel information om pensionsforhold for selvstændige i Danmark og er ikke skattemæssig, juridisk eller finansiel rådgivning. Regler, beløbsgrænser og satser ændres, og de rigtige valg afhænger af din virksomhedsform, indkomst og familiesituation. Tal med din revisor, dit pensionsselskab eller en uafhængig rådgiver, før du beslutter dig.
Relaterede sider
- Ratepension eller livrente? – forskellen på de to udbetalingsformer.
- Sådan samler du dine pensionsordninger – få styr på gamle ordninger fra tidligere jobs.
- Hvad er en god pensionsopsparing? – niveauer og dækningsgrad.
- Pensionsalder – hvornår du kan gå på folkepension.