Question 1

Hvornår kan jeg gå på folkepension, hvis jeg er født i 1980?

Accepted Answer

Er du født i 1980, er din folkepensionsalder 71 år, altså tidligst i 2051. Folkepensionsalderen følger dit fødselsår og stiger i takt med den forventede levetid.

Question 2

Hvornår kan jeg gå på folkepension, hvis jeg er født i 1975?

Accepted Answer

Er du født i 1975, er din folkepensionsalder 70 år. Er du født i 1971-1979, gælder de 70 år for hele årgangsintervallet.

Question 3

Hvor meget får man i folkepension i 2026?

Accepted Answer

En enlig folkepensionist uden anden indkomst kan modtage op til 16.273 kr. pr. måned før skat (grundbeløb 7.544 kr. + pensionstillæg 8.729 kr.). Er du gift eller samlevende, er det maksimale tillæg 4.467 kr. pr. måned (op til 12.011 kr. i alt). Har du privat pensionsindkomst, bliver pensionstillægget modregnet.

Question 4

Hvordan beregnes den private pension?

Accepted Answer

Beregneren fremskriver din nuværende opsparing plus dine løbende indbetalinger med et årligt afkast på 4 % og omregner den samlede opsparing til en månedlig udbetaling ud fra en udbetalingsprocent på 4 % om året.

Question 5

Er pensionsalder beregneren gratis?

Accepted Answer

Ja. Beregneren er gratis, og der kræves ingen oprettelse af bruger. Selve beregningen sker lokalt i din browser: de tal, du indtaster, sendes aldrig til en server og gemmes ikke. Selve sitet kan – hvis du giver samtykke i cookiebanneret – bruge cookies til statistik og annoncer, som er det, der holder beregneren gratis. Vælger du "Kun nødvendige", indlæses de cookies ikke.

Question 6

Er tallene før eller efter skat?

Accepted Answer

Alle tal i beregneren er før skat. Det betyder, at din faktiske udbetaling vil være lavere, fordi du skal betale skat af pensionen. Som tommelfingerregel kan du regne med, at du får ca. 60-70% udbetalt efter skat, afhængigt af din samlede indkomst.

Question 7

Hvor præcis er beregningen?

Accepted Answer

Beregningen er et estimat baseret på standardforudsætninger som 4% realafkast og gældende pensionsregler. Den faktiske pension kan afvige, da den afhænger af mange faktorer: din pensionskasses afkast, fremtidige lovændringer, inflation, og dine personlige forhold. Brug beregningen som en rettesnor – ikke et løfte.

Question 8

Hvad hvis jeg går på pension tidligere?

Accepted Answer

Hvis du går på pension før folkepensionsalderen, får du ikke folkepension før den officielle alder. Det betyder, at du skal leve udelukkende af din private pension i mellemtiden. Det kræver en væsentligt større opsparing. Vores beregner tager højde for dette og viser dig hvornår du tidligst kan få folkepension.

Question 9

Hvad hvis jeg får mere i løn senere?

Accepted Answer

Beregneren bruger din nuværende løn som udgangspunkt. Hvis du forventer lønstigning, vil dine indbetalinger også stige, og din endelige opsparing bliver større. Du kan prøve at indtaste en højere løn for at se effekten. Husk, at højere løn også ofte betyder højere forventninger til pensionen.

Question 10

Er folkepension medregnet?

Accepted Answer

Ja, folkepensionen er medregnet i din samlede månedlige pension. Beregneren viser både din private pension og folkepensionen separat, så du kan se hvor meget der kommer fra hver kilde. Folkepensionen består af et grundbeløb (ca. 7.544 kr/md) og et tillæg, der afhænger af din civilstand: op til 8.729 kr/md for enlige og op til 4.467 kr/md for gifte/samlevende. Du kan vælge din civilstand direkte i beregneren.

Question 11

Hvad er 4%-reglen?

Accepted Answer

4%-reglen er en tommelfingerregel fra den finansielle verden. Den siger, at du kan hæve 4% af din opsparing om året, uden at pengene løber tør. Med 4% om året rækker pengene typisk i 25-30 år. Eksempel: Har du 2 mio. kr, kan du hæve 80.000 kr om året, svarende til ca. 6.700 kr om måneden.

Question 12

Hvorfor reduceres mit pensionstillæg?

Accepted Answer

Pensionstillægget afhænger både af civilstand og indkomst. Gifte/samlevende starter med et lavere tillæg (4.467 kr/md mod 8.729 kr/md for enlige). Overstiger din private pension ca. 12.000 kr om måneden, reduceres tillægget desuden med 30% af det overskydende beløb. Ved meget høj privat pension kan tillægget helt bortfalde. Det er statens måde at målrette støtten til dem, der har mest brug for den.

Question 13

Hvad tæller som pensionsindbetaling?

Accepted Answer

Pensionsindbetaling er typisk det beløb, du og din arbejdsgiver tilsammen indbetaler til din pensionsordning. Det oplyses normalt på din lønseddel. De fleste danskere indbetaler mellem 12% og 17% af deres løn til pension. Tjek din lønseddel eller spørg din arbejdsgiver.

Question 14

Kan jeg stole på beregningen?

Accepted Answer

Beregningen giver et godt overblik, men den er ikke en garanti. Den faktiske pension afhænger af mange usikre faktorer. Brug den som udgangspunkt for at forstå din situation – og kontakt din pensionskasse for et mere præcist estimat baseret på dine faktiske opsparinger og vilkår.

Question 15

Hvad med ATP og andre ordninger?

Accepted Answer

Beregneren fokuserer på din arbejdsmarkedspension og folkepension. ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) og eventuelle private opsparinger er ikke inkluderet. ATP giver typisk et mindre beløb (1.500-2.500 kr/md), som kommer oveni det, beregneren viser.