Pension ved skilsmisse — sådan deles opsparingen

Hovedreglen: pensionen følger personen

Ved skilsmisse skal ægtefællernes fælleseje deles — men pensionsrettigheder er undtaget i vidt omfang. Princippet er, at pensionen følger personen. Det betyder, at de pensionsrettigheder, der anses som rimelige — typisk arbejdsmarkedspensioner, ratepensioner, livrenter og aldersopsparinger svarende til et normalt niveau for den pågældendes job, løn og indbetalingsmønster — som udgangspunkt forbliver hos den ægtefælle, der har optjent dem, uanset om pengene står i kun den enes navn.

Hvad er “rimelig” pension? Der findes ikke en fast kronegrænse. Vurderingen tager udgangspunkt i, hvad en person med samme uddannelse, branche, lønniveau og ansættelsesforhold typisk ville have opsparet. En almindelig arbejdsmarkedspension med løbende indbetalinger gennem ægteskabet vil som regel falde ind under det rimelige og derfor ikke indgå i bodelingen.

Ekstraordinær opsparing. Har en ægtefælle en pensionsopsparing, der ligger mærkbart over det normale niveau — for eksempel ved særligt store ekstraordinære indskud, særlige aftaler eller en opsparing, der langt overstiger det, der er typisk for vedkommendes job — kan den overskydende del indgå i den almindelige bodeling. Det er bodelingen eller domstolene, der vurderer, hvor grænsen går i det konkrete tilfælde. Tjek altid aktuelle regler på borger.dk eller med en bodelingsadvokat.

Kompensation for tabt pensionsopsparing. Har den ene ægtefælle mistet pensionsopsparing, fordi vedkommende har været hjemmegående, på orlov eller arbejdet deltid af familiehensyn, kan vedkommende kræve en rimelig kompensation. Kompensationen betales ikke ved at flytte selve pensionsordningen over til den anden ægtefælle, men fra den anden parts øvrige formue eller fællesboet. Omfanget afhænger af tabets størrelse, ægteskabets længde og parternes samlede økonomi.

I praksis deles pensioner sjældent ved, at penge fysisk flyttes. Når ekstraordinær opsparing skal deles, sker det oftest ved udligning med andre aktiver — for eksempel ved at den ene part overtager huset, mens den anden beholder sin pension. Er en fysisk deling af en pensionsordning alligevel nødvendig, kan din pensionsudbyder oplyse, om det er muligt for netop din ordningstype, og hvad det koster i gebyrer.

Husk at en pension ikke har samme værdi som et tilsvarende beløb på en bankkonto: ratepension og livrente beskattes ved udbetaling, og aldersopsparingen har allerede betalt afgift. En sammenligning krone mod krone kan derfor være misvisende. Læs mere om forskellene i Sådan beskattes din pension og om ordningstyperne i Ratepension eller livrente?.

Hvad med pension optjent før eller under ægteskabet?

Efter 2007-reglerne er det ikke afgørende, om pensionen er optjent før eller under ægteskabet. Det afgørende er, om opsparingen anses som rimelig eller ekstraordinær. En pension, der er opsparet før brylluppet, kan sagtens være rimelig og derfor forblive hos indehaveren. Omvendt kan en stor opsparing optjent under ægteskabet være ekstraordinær og dermed indgå i bodelingen.

Ægteskabets længde og parternes bidrag kan dog spille ind ved vurderingen af, hvad der er rimeligt, og ikke mindst ved kompensation for tabt pensionsopsparing. Har den ene part været hjemmegående eller arbejdet deltid i en længere periode, kan dette give grundlag for kompensation, uanset om den tabte pension blev optjent før eller under ægteskabet.

Samlevende: ingen automatisk deling

Papirløse samlevende har ikke krav på at få delt hinandens pensionsopsparinger, når forholdet slutter — heller ikke efter mange års samliv med fælles børn og fælles bolig. Formueretligt står man som to enkeltpersoner: hver beholder sit, og det kan kun omgøres, hvis man har indgået en særskilt aftale.

Det er en af de mest oversete faldgruber for samlevende par, især hvor den ene har stået hjemme med børn eller arbejdet deltid, mens den anden har opsparet pension gennem et fuldtidsjob. Vil I sikre hinanden som samlevende, bør I overveje en skriftlig aftale — og samtidig huske at ajourføre begunstigelsen på jeres pensioner, for samlevere arver som udgangspunkt ikke automatisk, som ægtefæller gør.

Sådan griber I det an i praksis

1. Få det fulde overblik. Begge parter bør hente deres samlede pensionstal på pensionsinfo.dk, så alle ordninger — også gamle smådepoter fra tidligere jobs — kommer frem. Vores guide Saml dine pensionsordninger viser, hvordan man finder dem.
2. Opdel aktivitet og passivitet. Undersøg hvilke ordninger der har garantier, høje grundlagsrenter eller særlige dækninger — de kan være værdifuldere, end depotværdien antyder, og dyre at flytte.
3. Aftal delingen skriftligt. I kan selv aftale, hvordan formuen deles, så længe aftalen dokumenteres i bodelingen. Mange vælger at lade en bodelingsadvokat eller skifteretten kvalitetssikre fordelingen, særligt når pensioner eller fast ejendom indgår.
4. Snak med pensionsselskabet tidligt. De kan oplyse, hvad en deling af netop jeres ordninger koster i gebyrer og eventuel beskatning, og om en fysisk deling overhovedet er mulig.
5. Opdater begunstigelserne. Efter skilsmissen bør begge gennemgå hvem der er begunstiget på pensioner og forsikringer — ellers kan udbetaling ved dødsfald ende hos den fraskilte.

Det kan også være værd at genberegne den forventede pension efter delingen. En flyttet halvdel af et depot ændrer det månedlige udbetalingsgrundlag for begge parter — prøv tallene i beregneren med de nye depotsummer, og se vores uddybning på Sådan regner vi.

Typiske faldgruber

• At glemme ATP og småordninger. ATP er en livsvarig pension og har en reel formueværdi, selv om beløbene virker små. Se mere i ATP Livslang Pension forklaret.
• At sammenligne skattepligtige og skattefri værdier direkte. En ratepension på 500.000 kr. er ikke det samme som 500.000 kr. på en aldersopsparing, fordi ratepensionen beskattes ved udbetaling.
• At dele en gammel garantiordning uden at undersøge konsekvensen. Flytning eller deling kan betyde tab af en høj garanteret rente.
• At tro samlevende har samme rettigheder som gifte. Det har de ikke — hverken ved separation eller ved dødsfald.

Ægtepagt — når I vil fravige standardreglen

Da standardreglen allerede betyder, at rimelige pensionsrettigheder ikke deles, er en ægtepagt om pension oftere relevant, hvis I ønsker at dele pension alligevel, eller hvis I vil sikre, at særlig stor eller ekstraordinær opsparing holdes ude af bodelingen. En ægtepagt kan også bruges til at holde andre aktiver — for eksempel arv eller ejendom — uden for fællesboet.

En ægtepagt skal være skriftlig, underskrevet af begge og tinglyst i personbogen for at være gyldig. Står der ikke udtrykkeligt noget om pension, kan der opstå tvivl om fortolkningen, især for ægtepagter oprettet for mange år siden, før arbejdsmarkedspensioner blev almindelige. Er I i tvivl om jeres ægtepagts rækkevidde, er det en sag for en advokat — ikke for pensionsselskabet.

Separation, skilsmisse — og hvad med dødsfald?

Vær opmærksom på, at separation og skilsmisse også ændrer, hvem der modtager jeres pensioner ved dødsfald. Ægtefæller er som udgangspunkt begunstiget på hinandens ordninger, men efter skilsmissen vil de fleste have udbetalingen kanaliseret videre til børn eller nye partnere. Begunstigelsen ændres ikke automatisk — den skal ændres aktivt hos hvert pensionsselskab og hos ATP, og det glemmer overraskende mange.

Dør en af jer under separations- eller skilsmisseforløbet, kan der gælde særlige regler, afhængigt af hvor langt processen er kommet. Det er endnu en grund til at få bodelingen og begunstigelserne afklaret hurtigt frem for at lade dem hænge.

Efter delingen: genberegn jeres pension

En skilsmisse er for mange det enkeltstående økonomiske brud, der påvirker pensionen mest. To husstande koster mere end én, og en halveret opsparing giver ikke en halveret, men ofte en mere end halveret forringelse af levestandarden som pensionist, fordi faste udgifter nu skal dækkes hver for sig. Det gælder om at få et realistisk billede tidligt: indtast jeres nye depotsummer og indbetalingsniveauer i pensionsberegneren, og se hvad det betyder for den månedlige udbetaling. Læs eventuelt Hvad er en god pensionsopsparing? for at vurdere, om I bør prioritere genopbygning af opsparingen i årene efter bruddet.