Pensionsalder i Danmark
Find ud af hvornår du kan få folkepension
Folkepensionsalder efter fødselsår
| Fødselsår | Folkepensionsalder |
|---|---|
| 1960 eller før | 67 år |
| 1961 – 1967 | 68 år |
| 1968 – 1970 | 69 år |
| 1971 – 1979 | 70 år |
| 1980 – 1989 | 71 år |
| 1990 – 1999 | 72 år |
| 2000 eller senere | 74 år |
Folkepensionsalderen stiger i takt med levetidsforventningen. Tabellen ovenfor viser den forventede pensionsalder baseret på dit fødselsår.
Hvorfor stiger pensionsalderen?
Folkepensionsalderen i Danmark er koblet til den forventede levetid. Jo længere vi lever, jo højere bliver pensionsalderen.
Idéen er, at man skal have samme antal år som pensionist, uanset hvornår man er født. Hvis levetiden stiger med 1 år, stiger pensionsalderen tilsvarende.
Dette system blev indført for at sikre, at pensionssystemet er økonomisk bæredygtigt i fremtiden.
Kan jeg gå på pension tidligere?
Ja, du kan vælge at stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen. Men du får først folkepension fra den officielle pensionsalder.
Indtil da skal du leve af din private pension eller opsparing. Det kræver en større opsparing, da pengene skal række i længere tid.
Eksempel: Hvis din folkepensionsalder er 70 år, men du vil stoppe som 65-årig, skal din opsparing dække 5 ekstra år uden folkepension.
Hvorfor stiger folkepensionsalderen?
Folkepensionsalderen i Danmark er ikke et fast tal, men et tal der reguleres efter danskernes forventede levetid. Princippet blev vedtaget med Velfærdsaftalen i 2006 og strammet med Tilbagetrækningsreformen i 2011. Tanken bag er enkel: når vi lever længere, skal en del af de ekstra leveår tilbringes på arbejdsmarkedet, så antallet af år på folkepension holdes nogenlunde konstant.
Konkret regulerer Folketinget pensionsalderen hvert femte år på baggrund af middellevetiden for 60-årige, og en ændring varsles cirka 15 år før, den træder i kraft. Netop varslingsperioden er grunden til, at din pensionsalder afhænger så præcist af dit fødselsår: to personer født med få måneders mellemrum kan ende med forskellig pensionsalder, fordi de falder på hver sin side af et interval.
Andre veje ud af arbejdsmarkedet
Folkepensionsalderen er ikke den eneste dato, der betyder noget. Flere ordninger giver mulighed for at trække sig tilbage tidligere, hvis du opfylder betingelserne:
- Efterløn. Kræver medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag i en årrække. Efterlønsalderen ligger typisk tre år før folkepensionsalderen og stiger i takt med den.
- Tidlig pension ("Arne-pension"). Retter sig mod personer med mange år på arbejdsmarkedet og giver mulighed for at gå fra op til tre år før folkepensionsalderen. Ansøgning sker via Udbetaling Danmark.
- Seniorpension. For personer med højst seks år til folkepensionsalderen, som har en varigt nedsat arbejdsevne på under 15 timer om ugen i deres seneste job.
- Egen opsparing. Ratepension kan tidligst udbetales fra pensionsudbetalingsalderen, der ligger tre år før folkepensionsalderen. For mange er det den reelle nøgle til at stoppe før tid.
Hvad sker der, hvis du arbejder videre?
Du er ikke forpligtet til at gå på folkepension, når du når pensionsalderen. Vælger du at udskyde folkepensionen og fortsætte med at arbejde, kan du optjene en opsat pension, som giver et livsvarigt tillæg til den senere udbetaling. Betingelsen er, at du arbejder et vist antal timer i perioden, og at udskydelsen sker inden for de rammer, Udbetaling Danmark opstiller.
Samtidig gælder, at arbejdsindkomst efter folkepensionsalderen kan påvirke både grundbeløb og pensionstillæg. Der findes dog et betydeligt fradrag for arbejdsindkomst, netop for at gøre det attraktivt at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Har du en ægtefælle eller samlever, indgår dennes indkomst også i beregningen af pensionstillægget — det er en af de hyppigste årsager til, at den udbetalte folkepension bliver mindre end forventet.