Mit Pensionsoverblik

    Sådan virker pensionsberegningen

    En grundig gennemgang af metoderne bag din pensionsprognose

    Når du bruger vores pensionsberegner, sker der en række beregninger i baggrunden, som tilsammen giver dig et realistisk billede af din fremtidige økonomi som pensionist. Vi har bestræbt os på at gøre beregningerne så gennemskuelige som muligt, så du kan forstå præcis, hvad tallene bygger på. Herunder forklarer vi de vigtigste principper og antagelser, der ligger til grund for din pensionsprognose.

    Renters rente-effekten

    Renters rente er det mest kraftfulde værktøj i langsigtet opsparing. Princippet er simpelt: du tjener ikke kun afkast på det beløb, du selv har sat ind – du tjener også afkast på det afkast, du allerede har optjent. Over tid skaber dette en eksponentiel vækst, der kan gøre en enorm forskel for din samlede pensionsopsparing.

    Jo længere din opsparingshorisont er, desto stærkere bliver renters rente-effekten. Det er derfor, det er så vigtigt at starte sin pensionsopsparing tidligt. Selv små månedlige indbetalinger kan vokse til betydelige beløb over 20-30 år takket være denne effekt.

    Eksempel:

    Hvis du indbetaler 3.000 kr om måneden i 30 år med et årligt afkast på 4%, vil du have indbetalt 1.080.000 kr selv. Men din samlede opsparing vil være ca. 2.082.000 kr – altså har renters rente-effekten bidraget med over 1 million kr ekstra.

    Inflationens betydning for din købekraft

    Inflation betyder, at pengenes købekraft falder over tid. Det, du kan købe for 100 kr i dag, vil koste mere om 20 år. Derfor er det ikke nok bare at se på det nominelle afkast – altså det tal, din bank eller dit pensionsselskab viser dig. Du skal se på realafkastet, som er afkastet efter inflation.

    I vores beregner antager vi et realafkast på 4% om året. Det betyder, at vi allerede har trukket inflationen fra, så alle tal i prognosen er udtrykt i dagens købekraft. Når vi siger, at din pension bliver 15.000 kr om måneden, svarer det til, hvad 15.000 kr kan købe i dag – ikke om 25 år.

    Hvorfor 4% realafkast?

    Historisk set har en blandet portefølje af aktier og obligationer givet et gennemsnitligt realafkast på ca. 4-5% over lange perioder. Vi bruger 4% som et konservativt men realistisk estimat, der tager højde for omkostninger og skat.

    4%-udbetalingsreglen

    4%-reglen er en anerkendt tommelfingerregel fra den finansielle planlægningsverden. Den stammer fra det såkaldte "Trinity Study" fra 1998, som undersøgte, hvor meget man kan hæve fra en investeringsportefølje hvert år, uden at pengene løber tør over en 30-årig periode. Studiet konkluderede, at en udbetalingsrate på ca. 4% af den oprindelige portefølje giver en meget høj sandsynlighed for, at pengene rækker.

    I praksis betyder det: Hvis du har 2.000.000 kr i pensionsopsparing, kan du hæve ca. 80.000 kr om året (4%), svarende til ca. 6.700 kr om måneden. Opsparingen fortsætter med at give afkast, selv mens du hæver, og idéen er, at afkastet i gennemsnit opvejer udbetalingerne og inflationen.

    Vigtigt at vide:

    4%-reglen er baseret på amerikanske historiske data og er en forenkling. Din faktiske udbetalingsrate kan variere afhængigt af markedsforhold, investeringsstrategi og din pensionsperiodes længde. Vi bruger den som et fornuftigt udgangspunkt for at estimere din månedlige private pension.

    Forskellen på privat opsparing og folkepension

    Din samlede pension som pensionist består typisk af to hoveddele: din private pensionsopsparing og den statslige folkepension. Det er vigtigt at forstå forskellen, fordi de fungerer meget forskelligt.

    Privat pension er det, du selv (og din arbejdsgiver) indbetaler til et pensionsselskab eller en pensionsordning. Disse penge investeres og vokser over tid med renters rente. Når du går på pension, udbetales pengene enten som en løbende ydelse eller som et engangsbeløb, afhængigt af din ordning.

    Folkepensionen er en statslig ydelse, som alle danske statsborgere har ret til, når de når folkepensionsalderen. Den består af et grundbeløb, som alle får uanset formue, og et pensionstillæg, som kan blive reduceret, hvis du har en høj privat pensionsindkomst (modregning).

    Samspillet mellem privat og offentlig pension:

    Paradoksalt nok kan en høj privat pension betyde, at dit folkepensionens tillæg reduceres. Det er dog næsten altid en fordel at have en stor privat opsparing, da reduktionen i tillæg aldrig overstiger den ekstra indkomst fra din private pension.