Hvad er en god pensionsopsparing?

Hvad betyder "god" pensionsopsparing egentlig?

Der findes ikke ét kronebeløb, der er rigtigt for alle. En opsparing på 2 mio. kr. er rigelig for en person, der ejer sit hus gældfrit og har beskedne faste udgifter, men stram for en, der stadig betaler af på et realkreditlån og gerne vil rejse flere gange om året. Derfor er det mere brugbart at måle sin opsparing i dækningsgrad: hvor stor en del af din nuværende løn efter skat du kan videreføre som pensionist.

Den tommelfingerregel, de fleste danske pensionsselskaber arbejder med, er en dækningsgrad på 70-80 %. Grunden til at tallet ikke er 100 % er, at en række udgifter forsvinder, når du går på pension: du betaler ikke længere ind til pension (typisk 12-17 % af lønnen), transporten til arbejde falder bort, og for de fleste er boliggælden væsentligt mindre eller helt væk. Til gengæld stiger andre poster — særligt sundhed, forsikring og fritid i de første aktive pensionsår.

Tjener du 40.000 kr. om måneden før skat, svarer en dækningsgrad på 75 % altså til ca. 30.000 kr. om måneden før skat som pensionist. Folkepensionen dækker typisk 12.000-14.000 kr. af det, og resten skal komme fra din egen opsparing. Med 4 %-reglen betyder det en opsparing i omegnen af 4,8-5,4 mio. kr. — et tal, der ligger over gennemsnittet, men er realistisk for en fuldtidsansat med arbejdsmarkedspension gennem hele karrieren.

Fem faktorer der afgør, hvor du ender

• Indbetalingsprocenten. Forskellen mellem 12 % og 17 % af lønnen lyder lille, men over 35 år og med renters rente bliver den til en forskel på flere millioner kroner. Tjek din pensionsaftale — mange overenskomster giver mulighed for frivilligt at hæve din egen andel.
• Tiden. De første 10 års indbetalinger vejer tungere end de sidste 10, fordi de har flest år til at forrente sig. 1.000 kr. indbetalt som 25-årig bliver typisk til 4-5 gange så meget ved pensionsalderen som 1.000 kr. indbetalt som 55-årig.
• Risikoprofilen. En højere aktieandel giver historisk et højere langsigtet afkast, men også større udsving undervejs. De fleste selskaber nedtrapper automatisk risikoen, jo tættere du kommer på pension.
• Omkostningerne. ÅOP på 1,5 % i stedet for 0,7 % lyder ubetydeligt, men æder over en 35-årig horisont typisk 15-20 % af den samlede slutopsparing. Find ÅOP på din pensionsoversigt i PensionsInfo.
• Afbrudte perioder. Barsel, studier, ledighed, selvstændighed og perioder i udlandet giver huller i indbetalingerne. Netop derfor ligger kvinders gennemsnitlige pensionsformue fortsat lavere end mænds i Danmark.

Ligger du bagud? Sådan indhenter du det

Opdager du først som 45-50-årig, at opsparingen er for lille, er der stadig reelle håndtag at trække i. Det mest effektive er at hæve den løbende indbetaling — også bare med 2-3 procentpoint, som du typisk kan sætte op via dit pensionsselskabs selvbetjening uden at spørge din arbejdsgiver. Dernæst kan indbetalinger til ratepension og livrente give et skattefradrag i topskatten, hvilket i praksis betyder, at staten betaler en betydelig del af indbetalingen for dig.

Et tredje håndtag er at samle gamle pensionsordninger fra tidligere arbejdsgivere ét sted. Mange danskere har tre-fem spredte ordninger, hvor de mindste betaler faste administrationsgebyrer, der udhuler afkastet. Endelig har selve pensionstidspunktet stor betydning: hvert ekstra år på arbejdsmarkedet giver både et år mere med indbetaling og afkast, og et år mindre, opsparingen skal strækkes over.

Fem konkrete måder at forbedre din pensionsopsparing

Ligger du lavere, end du gerne vil, er der som regel mere at hente på indbetalinger og omkostninger end på at jagte et højere afkast. Her er de greb, der flytter mest:

1. Hæv din pensionsprocent. Går du fra 12 % til 15 % af lønnen, øger du indbetalingen med en fjerdedel. På 25 år er effekten meget større end de tre procentpoint antyder, fordi hver ekstra krone får årtier med renters rente.
2. Tjek omkostningerne (ÅOP). Forskellen mellem 0,5 % og 1,5 % i årlige omkostninger kan koste flere hundrede tusinde kroner over et arbejdsliv. Bed dit pensionsselskab om ÅOP i kroner og procent — ikke kun en beskrivelse.
3. Saml gamle ordninger. Har du skiftet job flere gange, ligger der ofte små depoter med høje faste gebyrer og risikoprofiler, du ikke længere passer til. En sammenlægning giver både lavere omkostninger og et reelt overblik.
4. Vælg risiko efter tidshorisont. Er der 20 år til pension, er en høj aktieandel typisk fornuftig, mens de sidste år før udbetaling ofte skal nedtrappes. Mange står i en standardprofil, de aldrig aktivt har valgt.
5. Brug aldersopsparing klogt. Udbetalinger fra aldersopsparing modregnes ikke i pensionstillægget, og den kan derfor dæmpe samspilsproblemet for netop de mellemstore opsparinger, hvor modregningen bider hårdest.

Vil du se effekten i kroner, kan du prøve at ændre pensionsprocenten i pensionsberegneren og sammenligne resultatet med dit nuværende niveau.