Sådan samler du dine pensionsordninger

Sådan gør du i praksis — trin for trin

1. Start på PensionsInfo. Log ind med MitID på pensionsinfo.dk. Her samles data fra næsten alle danske pensionsselskaber, ATP og offentlige ordninger i én oversigt. Gem eller udskriv rapporten — den er dit arbejdsdokument.
2. Lav en liste med fem kolonner pr. ordning. Selskab, depotets størrelse, ordningstype (livrente, ratepension, aldersopsparing), årlige omkostninger i kroner og procent, samt tilknyttede forsikringer. Det er først, når tallene står ved siden af hinanden, at det bliver tydeligt, hvad der er værd at flytte.
3. Spørg hvert selskab om et "flytteoplæg". Du har ret til at få oplyst, hvad det koster at flytte depotet, om der er en ydelsesgaranti eller garanteret grundlagsrente, og hvad du mister ved at gå. Bed om det skriftligt.
4. Vælg den ordning, du vil samle i. Som regel er det din nuværende arbejdsgiverordning, fordi firmaaftaler typisk har de laveste omkostninger og de bedste forsikringsvilkår. Er du selvstændig, vælger du selv selskab — se pension som selvstændig.
5. Lad det modtagende selskab udføre flytningen. Du skal normalt ikke selv kontakte de afgivende selskaber. Du udfylder en overførselsanmodning hos det nye selskab, og de henter depoterne. Ordningstyper flyttes til samme type: ratepension til ratepension, livrente til livrente. Du kan altså ikke lave en ratepension om til en aldersopsparing ved at flytte den.
6. Tjek forsikringerne, før de gamle lukkes. Sørg for, at dækning ved tab af erhvervsevne og død er på plads i den nye ordning, inden de gamle ophører. Har du fået en diagnose eller er blevet ældre siden den gamle ordning, kan nye dækninger kræve helbredsoplysninger — og i værste fald blive afvist eller dyrere.
7. Følg op efter 4-8 uger. En overførsel tager typisk nogle uger. Kontrollér, at depoterne er landet med det rigtige beløb, at risikoprofilen er som aftalt, og at begunstigelse (hvem der får pengene ved dødsfald) er sat korrekt op i den samlede ordning.

Det du skal passe på

Samling er ikke altid en gevinst. Der er nogle situationer, hvor du skal lade ordningen ligge — og de er nemme at overse, fordi gevinsten ved lavere gebyrer er let at regne på, mens værdien af en garanti er svær.

• Garanterede ordninger med høj grundlagsrente. Ordninger oprettet i 1980'erne og 1990'erne kan have garantier på 4-5 % om året. Den type garanti kan ikke købes i dag, og den er ofte langt mere værd end den besparelse, du får ved at flytte. Flyt aldrig en garanteret ordning uden at have set, hvad garantien er værd i kroner.
• Gunstige forsikringsvilkår. Nogle gamle ordninger indeholder dækninger tegnet uden helbredskrav eller på vilkår, du ikke kan opnå i dag. Bliver de lukket, er de væk for altid.
• Kursværn og flyttegebyr. I gennemsnitsrente- ordninger kan selskabet lægge et kursværn, som reducerer det beløb du får med. Sammen med et flyttegebyr kan det gøre flytningen ulønsom netop i det år, du overvejer den.
• Bundne vilkår i overenskomsten. Ordninger oprettet gennem en overenskomst kan i nogle tilfælde ikke flyttes, mens du er ansat i branchen. Det er ikke en fejl — bare et vilkår, du skal kende.
• Meget små depoter. Beløb under nogle få tusinde kroner kan i visse ordninger udbetales som et engangsbeløb frem for at overføres. Det kan udløse afgift og betyder, at pengene forlader pensionssystemet. Spørg, før du siger ja.

Et regneeksempel på gevinsten

Antag at du har tre gamle depoter på 80.000, 150.000 og 220.000 kr. — i alt 450.000 kr. — hvor de samlede årlige omkostninger i gennemsnit er 1,4 %, heraf en stor del faste gebyrer. Bliver de samlet i én ordning med 0,7 % i samlede omkostninger, sparer du 0,7 % om året, altså ca. 3.150 kr. det første år.

Beløbet lyder beskedent, men besparelsen bliver investeret ligesom resten af depotet. Med 20 år til pension og et forventet afkast omkring 5 % om året svarer forskellen typisk til et sted mellem 120.000 og 180.000 kr. mere i depotet på pensionstidspunktet — uden at du har indbetalt en krone mere eller taget mere risiko. Det er den samme mekanik, vi bruger i vores beregningsforudsætninger, og du kan selv prøve effekten i pensionsberegneren.

Til gengæld skal det holdes op mod, hvad du giver fra dig. Har et af de tre depoter en garanteret ydelse, skal garantiens værdi ind i regnestykket, før konklusionen holder. Det er præcis den vurdering, det er værd at få hjælp til.

Hvornår er det et godt tidspunkt?

Det bedste tidspunkt er som regel kort efter et jobskifte, hvor du alligevel skal sætte en ny ordning op, og hvor det nye selskab gerne hjælper med overførslen. Er du omvendt tættere end 5-10 år på pension, bør du være mere forsigtig: nedtrapning, kursværn og garantier vejer tungere, og gevinsten ved lavere gebyrer har kortere tid at arbejde i.

Uanset tidspunkt er selve overblikket gratis. Selv hvis du ender med at lade alle ordninger ligge, har du fået svar på, om du sparer nok op, om dine forsikringer dækker, og om begunstigelsen står rigtigt. Det er tre spørgsmål, det er dyrt at få forkerte svar på.