Hvor meget skal jeg spare op?

Tommelfingerreglen: 15 % af lønnen hele arbejdslivet

Den mest robuste rettesnor for danske lønmodtagere er at have samlede indbetalinger på omkring 15 % af bruttolønnen gennem hele arbejdslivet — arbejdsgiverens andel inkluderet. På det private arbejdsmarked ligger overenskomstbidraget typisk på 12 %, mens store dele af det offentlige område ligger på 15-17 %. Er du dækket af en aftale i den lave ende, er det de sidste 2-3 procentpoint, du selv skal lægge oveni, hvis du vil ramme en dækningsgrad på 70-80 %.

Starter du senere end først i 20'erne, skal procenten op. Som grov rettesnor gælder, at hvert tiår du udskyder starten, cirka fordobler den nødvendige indbetalingsprocent for at nå samme slutbeløb. Begynder du først som 45-årig, skal du derfor typisk afsætte 25-30 % af lønnen for at nå det samme, som en 25-årig når med 15 %.

Hvad er realistisk i hver livsfase?

20'erne: Beløbet betyder mindre end vanen. Sørg for, at der overhovedet betales ind, og prioritér at få afviklet dyr forbrugsgæld først — et forbrugslån til 12 % i rente er en garanteret negativ investering, som intet pensionsafkast slår.

30'erne: Typisk den fase med boligkøb, børn og den strammeste økonomi. Her handler det om ikke at sætte indbetalingerne ned, selvom det frister. Går du ned i tid eller på barsel, så tjek om ordningen fortsætter — det gør den ikke automatisk i alle aftaler.

40'erne og 50'erne: Lønnen er højest, og boligydelsen ofte faldende. Det er her, ekstraindbetalinger flytter mest, og hvor fradragsværdien af indbetalinger til ratepension og livrente er størst, hvis du betaler topskat. Det er også tidspunktet, hvor du bør se pensionsoversigten igennem i PensionsInfo mindst én gang om året.

60'erne: Fokus flytter fra opsparing til udbetaling. Rækkefølgen, du hæver dine ordninger i, og samspillet med folkepensionens aftrapning kan betyde flere tusinde kroner om måneden — se satserne og modregningsreglerne på siden om pensionssatser.

Husk samspillet med folkepensionen

En detalje, mange overser, når de regner på opsparingsbehovet: folkepensionens pensionstillæg aftrappes efter din øvrige indkomst som pensionist. For nogle med mellemstore opsparinger betyder det, at hver ekstra udbetalt krone fra egen pension samtidig fjerner en del af tillægget. Effekten kaldes samspilsproblemet og rammer typisk hårdest omkring de mellemste opsparingsniveauer.

Det er ikke et argument for at lade være med at spare op — grundbeløbet aftrappes først ved betydelig arbejdsindkomst, og en større opsparing giver altid mere i hånden i alt. Men det er et argument for at se på den samlede udbetaling frem for kun opsparingens størrelse, og det er præcis den samlede beregning, beregneren her på siden laver for dig.