Hvad sker der med din pension, hvis du dør?

Begunstigelsesklausulen — pensionsordningens egen "arv"

Pensionsordninger (og livsforsikringer) er juridisk set ikke en del af dødsboet på samme måde som din konto, din bolig og dine ejendele. Udbetalingen følger den begunstigelse, der er registreret hos udbyderen. Det betyder i praksis to ting:

• Dit testamente styrer ikke pensionen. Du kan skrive alt muligt om din pension i et testamente — det ændrer ikke, hvem udbyderen udbetaler til. Kun en ændring af begunstigelsen hos selve udbyderen tæller.
• Standarden er "nærmeste pårørende". Er der ikke ændret noget, går udbetalingen typisk til ægtefælle, og i mangel af ægtefælle til livsarvinger. Hvordan "nærmeste pårørende" præcist defineres, står i ordningens vilkår — og det kan variere mellem selskaber.

Du kan hos de fleste udbydere ændre begunstigelsen digitalt med MitID eller via en blanket. Nogle ordninger har begrænsninger i, hvem du kan begunstige, og skattemæssigt er der forskel på, om modtageren er nær familie eller ej. Spørg din udbyder om konsekvenserne, før du begunstiger personer uden for den nærmeste familie.

Forskellen på ordningstyperne ved dødsfald

• Ratepension: Har et restdepot. Dør du, før raterne er udbetalt, udbetales resten som hovedregel til de begunstigede — mod en afgift, hvis modtageren ikke er ægtefælle. Det gør ratepensionen til den mest "arvbare" af pensionsformerne.
• Livrente: Stopper som udgangspunkt ved dødsfald — prisen for den livsvarige garanti er, at overskuddet bliver i fællesskabspuljen. Har du tilkøbt garantitid eller ægtefælle-/samleverdækning, fortsætter udbetalingen i den tilkøbte periode eller til den efterladte. Disse tilvalg skal træffes, mens du lever.
• Aldersopsparing: Udbetales til de begunstigede, og fordi der allerede er betalt afgift, er udbetalingen skattefri for modtageren efter de samme regler som for dig selv.
• ATP: Den livsvarige pension stopper ved dødsfald, men ATP har særlige dækninger for efterladte ægtefælle/samlever og børn under visse betingelser — tjek dem på atp.dk.

Læs mere om, hvordan ordningstyperne fungerer i levende live, i Ratepension eller livrente? og Aldersopsparing forklaret.

Hvornår bør du opdatere din begunstigelse?

Den klassiske fejl er en begunstigelse, der ikke følger med livet. Særligt tre situationer bør udløse et tjek:

• Skilsmisse eller separation. Er din fraskilte stadig begunstiget, kan udbetalingen ved dødsfald gå til eksen — også årtier efter bruddet og selv om du har fået ny partner. Læs også Pension ved skilsmisse.
• Nyt parforhold uden ægteskab. Samlevere arver ikke automatisk hinanden, og afhængigt af ordningens vilkår er en samlever ikke nødvendigvis omfattet af standardbegunstigelsen "nærmeste pårørende". Vil du sikre din samlever, skal det ofte gøres udtrykkeligt.
• Børn og livsarvinger. Hvis dine ønsker afviger fra standardfordelingen — fx særbørn, umyndige børn eller begunstigelse af en ven eller organisation — skal det registreres konkret, og der kan være skattemæssige og arveretlige konsekvenser at rådføre sig om.

Husk at ændringen skal ske hos hver udbyder: arbejdsmarkedspension, bankordninger og forsikringsselskaber har hver sin begunstigelsesregistrering. Få overblik over dem alle via pensionsinfo.dk — vores guide Saml dine pensionsordninger viser hvordan.

For den efterladte: hvad betyder det for økonomien?

For en efterladt ægtefælle eller samlever ændrer pensionsbilledet sig fra den ene dag til den anden: folkepensionens pensionstillæg omregnes efter enliges satser, og eventuelle ægtefælledækninger på livrenter træder i kraft eller udløber. Det er en god idé at regne på begge scenarier på forhånd. Brug pensionsberegneren med den efterladtes egne tal, og se hvordan civilstand påvirker pensionstillægget i Sådan regner vi. Læs også Hvad er en god pensionsopsparing? for at vurdere, om den samlede opsparing rækker til to — og senere én.

For de efterladte: sådan finder man pensionerne

Når et dødsfald indtræffer, er pensionsselskaberne sjældent de første, der får besked — og som efterladt kan det være svært at vide, hvor den afdøde havde sine ordninger. Det letteste udgangspunkt er pensionsinfo.dk, hvor alle registrerede ordninger fremgår. Har du som efterladt ikke adgang til afdødes MitID, kan dødsboet eller skifteretten hjælpe med at indhente oplysningerne.

Giv udbyderne besked hurtigst muligt. Udbetalinger, der fortsætter efter dødsfaldet fordi selskabet ikke er blevet informeret, skal som hovedregel betales tilbage — og det kan blive en ubehagelig ekstra regning oven i sorgen. Omvendt kan der være penge til gode: forsikrings- dækninger, restdepoter og eventuelle tilbagebetalinger, som dødsboet eller de begunstigede har krav på.