Efterløn eller folkepension — hvad er forskellen?

Sådan virker efterløn

Efterlønnen administreres af a-kasserne. For at opnå ret til efterløn skal du som hovedregel have indbetalt efterlønsbidrag i en lang årrække op til efterlønsalderen, have været medlem af en a-kasse i en tilsvarende periode og opfylde en række betingelser om beskæftigelse og bopæl. Reglerne og overgangsordningerne er detaljerede og afhænger af, hvornår du er født, og hvornår du begyndte at indbetale.

Efterlønsalderen følger folkepensionsalderen og ligger typisk tre år før den. Fordi folkepensionsalderen stiger trinvist for de yngre årgange, gør efterlønsalderen det samme. Din a-kasse kan oplyse din præcise efterlønsalder ud fra din fødselsdato og dit indbetalingsforløb — og du kan også se den på borger.dk.

Mens du er på efterløn, bliver ydelsen modregnet, hvis du har arbejdsindkomst ved siden af, og bestemte pensionsudbetalinger kan også påvirke den. Det betyder, at efterløn sjældent kan kombineres med deltidsarbejde uden at ydelsen reduceres. Omvendt kan en stor privat pensionsopsparing gøre efterlønnen mindre relevant, fordi du alligevel har råd til at gå før tid uden den.

En detalje mange overser: har du indbetalt efterlønsbidrag i årevis, men når du frem til efterlønsalderen og vælger ikke at gå på efterløn, kan dine indbetalinger i visse tilfælde udløse en skattefri præmie eller andre fordele. Reglerne her er særlige, så spørg din a-kasse, før du melder dig ud af ordningen.

Sådan virker folkepensionen

Folkepensionen er grundpillerne i det danske pensionssystem: en ydelse betalt af staten via skatterne, som alle kan få ved folkepensionsalderen, uanset tidligere indkomst og pensionsopsparing. Den består af et grundbeløb, som alle får, og et pensionstillæg, der afhænger af din øvrige indkomst og din civilstand. Du kan se de aktuelle satser og modregningsregler på Pensionssatser 2026.

Modsat efterlønnen kræver folkepensionen ingen indbetalinger, men der stilles krav om bopæl eller beskæftigelse i Danmark i en vis årrække for at få fuld ydelse. Har du boet kortere tid i landet, kan ydelsen blive reduceret forholdsmæssigt. Folkepensionen beskattes som almindelig personlig indkomst — læs mere i Sådan beskattes din pension.

Folkepensionen kan udsættes: vælger du at vente med at tage den ud, mens du fortsat arbejder, kan du få en højere månedlig ydelse senere. Det kan være attraktivt for raske personer med lang forventet levetid, mens det er mindre attraktivt, hvis helbredet tyder på en kortere pensionsperiode.

Hvad afgør, om efterløn giver mening for dig?

Valget om at gå på efterløn eller vente på folkepensionen — eller fortsætte i arbejde — afhænger af flere ting end selve ydelsens størrelse:

• Helbred. Har du et fysisk nedslidende job eller nedsat helbred, kan muligheden for at trække sig tidligere være det hele afgørende — også selv om den samlede økonomi bliver lavere end ved at vente.
• Privat opsparing. Med en solid pensionsopsparing kan du ofte finansiere tidlig tilbagetrækning selv og dermed uafhængig af efterlønsordningens modregningsregler. Brug pensionsberegneren til at se, hvor stort et månedligt beløb din opsparing rækker til.
• Lysten til at arbejde. Efterløn forudsætter i praksis, at du stopper eller reducerer arbejdet markant, fordi arbejdsindkomst modregnes. Vil du gerne fortsætte på nedsat tid, kan andre modeller — fx seniorordninger eller delvis pensionsudbetaling — passe bedre.
• Civilstand og samlever. Din samlevers indkomst og pensionsforhold kan påvirke både efterløn og pensionstillæg. Se vores gennemgang af civilstandens betydning i Sådan regner vi.

For mange ender den bedste løsning med at være en kombination: efterløn eller egen opsparing de første år, og folkepension fra folkepensionsalderen. Det vigtige er at lave regnestykket før du siger op — ikke efter.

Tjek dine egne tal

Efterlønsreglerne indeholder overgangsordninger, der afhænger af fødselsår og indbetalingshistorik, og satserne reguleres hvert år. Derfor bør du altid tjekke de aktuelle betingelser og satser på borger.dk og hos din a-kasse, før du beslutter dig. Din a-kasse kan også lave et konkret regnskab for, hvad efterløn betyder for din samlede økonomi sammenholdt med din pensionsopsparing og folkepensionen.

Tidslinjen: sådan hænger aldrene sammen

Det danske pensionssystem har tre centrale aldre, der følges ad: pensionsudbetalingsalderen (hvornår private pensioner tidligst kan udbetales), efterlønsalderen (hvornår du tidligst kan gå på efterløn) og folkepensionsalderen (hvornår folkepensionen begynder). Alle tre er knyttet til din fødselsdato og stiger trinvist for yngre årgange som følge af velfærdsaftalen og den senere levetidsregulering.

Rækkefølgen er typisk: først pensionsudbetalingsalderen, så efterlønsalderen, og til sidst folkepensionsalderen. Det giver i praksis tre broer fra arbejdsliv til folkepension: egen opsparing fra pensionsudbetalingsalderen, efterløn fra efterlønsalderen og folkepension fra folkepensionsalderen. Se alle aldre for din årgang på vores side om pensionsalder.

Hvad med tidlig pension og seniorpension?

Efterløn er ikke den eneste vej til at stoppe før folkepensionsalderen. Der findes også tidlig pension for personer med markant nedsat arbejdsevne og seniorpension for lønmodtagere tæt på folkepensionsalderen med langt arbejdsliv bag sig. Begge er tilkendelsesordninger med egne kriterier, som vurderes af kommunen eller Udbetaling Danmark — de er ikke noget, man optjener ret til gennem indbetaling som efterlønnen.

Er dit helbred udfordret, bør du undersøge disse muligheder hos din kommune og på borger.dk, før du bruger din private opsparing på at finansiere tidlig tilbagetrækning. Rækkefølgen kan have stor betydning for din samlede økonomi resten af livet.

Tre praktiske råd inden du beslutter dig

• Få din a-kasses regnskab skriftligt. Bed om en konkret beregning af, hvad efterløn betyder for dig inklusive modregning — og sammenlign med scenariet, hvor du bliver i arbejde eller bruger egen opsparing.
• Meld dig ikke forhastet ud. Ophører dit efterlønsbidrag, kan det være svært eller umuligt at genoptage optjeningen på samme vilkår. Afvent altid en konkret beregning.
• Regn på hele perioden. Sammenlign ikke kun den månedlige ydelse, men den samlede sum fra efterlønsalderen og resten af livet — inklusive effekten på pensionstillægget senere.