Folkepensionens satser i 2026

Sådan er folkepensionen bygget op

Folkepensionen består af to hoveddele, der behandles helt forskelligt. Grundbeløbet er det samme for alle og aftrappes kun, hvis du har betydelig arbejdsindkomst ved siden af. Pensionstillægget derimod afhænger af din samlede øvrige indkomst — herunder udbetalinger fra egen pension, ATP og renteindtægter — og af, om du er enlig eller samlevende. Det er pensionstillægget, der får den udbetalte folkepension til at variere så meget fra person til person.

Oveni kan der komme en række målrettede tillæg, som du skal søge eller opfylde betingelser for: ældrecheck til pensionister med lav likvid formue, varmetillæg, helbredstillæg til medicin, tandlæge og fysioterapi samt boligydelse, hvis du bor til leje. For pensionister uden egen større opsparing udgør de tillæg tilsammen en væsentlig del af den samlede økonomi.

Modregning: hvorfor du sjældent får fuld sats

De satser, du ser i tabellen ovenfor, er maksimumsatser før modregning. I praksis får langt de fleste pensionister mindre end det fulde pensionstillæg, fordi tillægget aftrappes med en procentdel af indkomsten over en bundgrænse. Enlige har både en højere sats og en anden aftrapning end samlevende, og for par indgår ægtefællens indkomst i beregningen — også selvom ægtefællen endnu ikke er pensionist.

Det er baggrunden for det, der i den offentlige debat kaldes samspilsproblemet: en ekstra krone udbetalt fra din egen ratepension kan i visse indkomstintervaller reducere pensionstillægget så meget, at den reelle gevinst bliver mærkbart mindre end kronen selv. Effekten rammer typisk hårdest ved mellemstore opsparinger, mens den er lille for både dem uden opsparing og dem med store opsparinger.

Praktisk konsekvens: planlæg udbetalingsrækkefølgen. En livsvarig livrente fordeler indkomsten jævnt over mange år og holder dig oftere under aftrapningsgrænserne, mens en ratepension udbetalt over kun ti år koncentrerer indkomsten og øger modregningen i netop de år. Her er det pengene værd at få en konkret beregning fra dit pensionsselskab.

Hvordan reguleres satserne fra år til år?

Folkepensionens satser reguleres årligt efter satsreguleringsprocenten, der følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked med to års forsinkelse. Det betyder, at satserne for 2026 afspejler lønudviklingen et par år tilbage — og at pensionisternes købekraft i perioder med hurtigt stigende priser kan halte bagefter, indtil reguleringen indhenter det.

Tallene fastsættes i satsreguleringsloven og offentliggøres af Beskæftigelsesministeriet i efteråret før det år, de gælder for. Ændringer i tillæg, bundgrænser og aftrapningsprocenter vedtages politisk og kan derfor variere mere fra år til år end selve grundbeløbet. Vi opdaterer tabellen her på siden, når nye officielle satser foreligger.

Hvornår udbetales folkepensionen, og hvad skal du selv gøre?

Folkepensionen udbetales forud den sidste bankdag i måneden før den måned, den dækker. Du bliver ikke automatisk tilmeldt: du skal selv søge via Udbetaling Danmark på borger.dk, og ansøgningen kan tidligst indsendes seks måneder før du når din folkepensionsalder. Søger du for sent, kan du højst få pension udbetalt med tilbagevirkende kraft i en begrænset periode, så det er værd at sætte en påmindelse et halvt år før datoen.

Sammen med ansøgningen oplyser du din forventede indkomst for året — det er den, tillæggene beregnes ud fra. Ændrer din indkomst sig undervejs, fordi du fortsætter i job, sælger noget eller starter en pensionsudbetaling, skal du rette oplysningerne, ellers risikerer du en efterregulering året efter. Er du i tvivl om, hvilket år du rammer, kan du finde din præcise dato med beregneren på forsiden.

Vælger du at udskyde pensionen og fortsætte på arbejdsmarkedet, kan du søge opsat pension. Din senere folkepension bliver da forhøjet med en venteprocent, der afhænger af hvor længe du venter og af din restlevetid. Det kan være en fordel, hvis du både har et godt helbred og en indkomst, der ellers ville udløse kraftig modregning i pensionstillægget.